Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Én skole - to afdelinger

På Rude Skov Skole har vi to afdelinger - afdeling Sjælsø (0. - 9. klasse) og afdeling Høsterkøb (0. - 5. klasse).

De to afdelinger dækker et stort geografisk område fra den nordlige del af Birkerød til Høsterkøb/Brådebækområdet, og giver os mulighed for at tilbyde en bred vifte af forskellige muligheder i forhold til lokalområdet, afdelingernes fysiske læringsmiljøer og udearealer.

Fra 6. klasse samles alle elever på afdeling Sjælsø og vi laver ny klassedannelse i overgangen mellem 5. og 6. klasse. Den nye klassedannelse tager afsæt i lærere og pædagogers kendskab til børnene samt en afdækning af børnenes relationer på tværs af årgangen og de to afdelinger og i den nære klasse. Vi øger det tætte samarbejde henover året i 5. klasse med aktiviteter på tværs af afdelingerne og vi ser børnene i nye konstellationer både fagligt og socialt. Alt dette danner grundlag for de nye klasser på 6. årgang.